Skyd 2024
En ægte Guldsmed
Pludselig var den der, og blev så længe, at jeg kunne nå, at tage et billede. Jeg elsker og ser alle de små detaljer i naturen. Det var som om denne Guldsmed stod stille i luften, den ligesom holdt pause på "pinden" og jeg fik tid til, at tage er billede 😄
Modig lappedykker unge
En lille lappedykker unge der kikker nysgerrigt på fotografen imens en forældre fugl i baggrunden holder øje. På en tur havde jeg opdaget at i en lille sø var der et par af lille lappedykker der havde fået unger. Jeg besluttede at jeg ville prøve at få lidt billeder af familien i søen. Jeg pakkede mig ind i fuld camouflage tøj og lagde mig i vandkanten. Jeg brugte flere morgentimer over flere dage i vandkanten i selskab med lappedykker familien. En af ungerne var betydeligt mere modig end de andre i flokken og den blev lidt nysgerrig på fotografen der prøvede at gemme sig. Den modige unge svømmed hen i mod mig og jeg fangede dette nysgerrige blik fra ungen imens at der er en lidt bekymret forældre fugl i baggrunden der holder øje med at der ikke sker noget. Lidt efter billedet er taget kom der et lille men bestemt pip fra forældre fuglen. Dette pip virkede til at betyde, kom hjem, for ungen vendte om med det samme og svømmede hjem til resten af familien.
Morgenmad med Hare
En hare der sidder og nyder lidt morgenmad i græsset i morgensolen.
Sne på Snuden
Et lille rådyr med sne på snuden efter at have fundet agern under sneen. I min baghave har jeg et stort egetræ og tilbage i januar da sneen lå over Fyn kunne jeg hver morgen se spor fra Rådyr der var gået ind af min havelåge og om i haven hvor de kunne finde agern under sneen og så forlod de haven igen før jeg stod op. På denne morgen stod jeg i mit køkken og kikkede ud af vinduet ud i mørket. Jeg kunne fornemme noget der ikke plejede at være der. Det var to rådyr der havde valgt at overnatte i haven. Da det begyndte at blive lysere stod de op og begyndte at rode i sneen med deres snuder for at finde nogle af de mange agern de kunne tag til morgenmad. Jeg ville ikke forstyrre dem så jeg blev indenfor men jeg fandt mit kamera frem og fangede dette billede hvor den ene har lidt sne på snuden.
10 årig ser dådyr
10 årig ser naturens smukke øjeblikke Min datter på 10 år går i sidste uge tur med sin morfar på de gamle togskinner fra glamsbjerg mod nårup. Her oplever de virkelig naturen, der er snegle af alle slags, små haletudser men at se et dådyr så tæt på en midt på dagen, var meget fascinerende.
- Go to the previous page
- 1
- …
- 26
- 27
- 28
- 29
- 30
- 31
- 32
- …
- 36
- Go to the next page