Dåhjort En dejlig efterårsdag, hvor jeg var ude med fotoudstyret, stødte jeg på pladshjorten. I egen høje majestæt lå han der i det høje græs, og lurede på mig. Jeg lurede også på ham, igennem et 500mm objektiv, så der var god afstand til ham. Der røg en ordentlig serie billeder af af ham. En skøn oplevelse.

En hvidkronhjort står i det høje græs, mod en flammende orange solnedgang. Jeg har altid været fascineret af dyrelivet, og især kronhjortene i Dyrehaven har en helt særlig plads i mit hjerte. Der er noget majestætisk og ædelt over dem, og jeg har brugt utallige timer på at observere dem i deres naturlige habitat. En aften, da solen var ved at gå ned, besluttede jeg mig for at forsøge at fange det perfekte billede af en kronhjort med solnedgangen i baggrunden. Jeg vandrede rundt i Dyrehaven i timevis, men uden held. Jeg var ved at give op, da jeg pludselig fik øje på en helt særlig kronhjort. Den var hvid, og dens gevir skinnede i det gyldne aftenlys. Jeg sneg mig langsomt tættere på, og da jeg endelig var tæt nok på, tog jeg billedet. Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne, da jeg så resultatet. Det var præcis det billede, jeg havde drømt om. Det fangede ikke kun kronhjortens skønhed, men også den magiske stemning i Dyrehaven ved solnedgang."