Dåhjort En dejlig efterårsdag, hvor jeg var ude med fotoudstyret, stødte jeg på pladshjorten. I egen høje majestæt lå han der i det høje græs, og lurede på mig. Jeg lurede også på ham, igennem et 500mm objektiv, så der var god afstand til ham. Der røg en ordentlig serie billeder af af ham. En skøn oplevelse.

En hvidkronhjort står i det høje græs, mod en flammende orange solnedgang. Jeg har altid været fascineret af dyrelivet, og især kronhjortene i Dyrehaven har en helt særlig plads i mit hjerte. Der er noget majestætisk og ædelt over dem, og jeg har brugt utallige timer på at observere dem i deres naturlige habitat. En aften, da solen var ved at gå ned, besluttede jeg mig for at forsøge at fange det perfekte billede af en kronhjort med solnedgangen i baggrunden. Jeg vandrede rundt i Dyrehaven i timevis, men uden held. Jeg var ved at give op, da jeg pludselig fik øje på en helt særlig kronhjort. Den var hvid, og dens gevir skinnede i det gyldne aftenlys. Jeg sneg mig langsomt tættere på, og da jeg endelig var tæt nok på, tog jeg billedet. Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne, da jeg så resultatet. Det var præcis det billede, jeg havde drømt om. Det fangede ikke kun kronhjortens skønhed, men også den magiske stemning i Dyrehaven ved solnedgang."

En lille natugle unge der sidder på en pind i aftensolen efter at være redet op af en sø. Jeg har været så heldig at følge en natugle familie de sidste 8 år. Da ungerne var hoppet af redet i år inviterede jeg en ven med ud for at få billeder af de skønne små unger. Jeg havde fulgt ungerne i nogle dage så jeg vidste hvilket område de var i. Vi kom frem og begyndte at lede i træerne efter ungerne. Der er også en lille sø som vi ikke rigtig kikkede på da ugler somregel er i træer. Men heldigvis fik jeg kikket ned i søen og der sad en af ungerne i vandet. Den havde heldigvis fundet nogle grene under vandet så den kunne holde hovedet over vandet. Jeg smed mit kamera på jorden og løb til det nærmeste hus. Jeg fik lånt håndklæde, en stige og redskaber til at rede ungen op. Vi fik heldigvis redet den lille unge op og vi fik den tørret. Den føltes stadig varm så vi tænkte at den nok skulle klare sig. Vi tog stigen og fik sad den op i et træ på nogle grene i aftensolen så den kunne få varmen og tørre. Billedet er efter redningens aktionen hvor den sidder i aftensolen og man kan fornemme de våde ben den har.