Genfødsel
En helt ny mosaikguldsmed venter på at vingerne stivner så den kan flyve. Den tomme larvekrop drejer langsomt under den. Ved mine forældres havedam har vi flere gange set tomme insektkroppe; larveformerne fra guldsmede der i årevis har levet som rovdyr i bunden af det lille vandhul og til sidst er klatret op for at udvikle sig til den smukkeste og sidste fase af deres liv. Det gamle eksoskelet holder fast i en vandplante mens det brydes åbent indefra og den nye form kravler ud og venter på at farve, hårdhed og vinger færdigudvikles, så den til sidst kan flyve væk og indtage sin nye rolle i luften. Normalt er kun det efterladte larvestadie tilbage som vidne til denne proces, men en mandag i juli var jeg heldig og oplevede noget helt særligt: En helt nyfødt guldsmed i sidste del af sin metamorfose. Den tomme nymfeskal var faldet af og drejede med tomme øjne under det væsen den ikke længere var hjem for. Et par timer efter kiggede jeg ud til den igen. Guldsmeden var fløjet og den gamle nymfekrop var forsvundet, sandsynligvis sunket væk i vandet under den.
